I en lille lejlighed på Frederiksberg, en kold vinteraften i 1989, sad jeg i et selskab. Pludselig faldt snakken på øl. En fortalte om øllet i Prag. Han fortalt at en ½l øl kostede under 1-1½ kr., at når man gik ind på en ølstue og havde fundet en plads, så kom øllet af sig selv, at øllet var helt fantastisk og at ølstuerne var gamle og rustikke indrettet, nogen med hvide hvælvede lofter. På det tidspunkt, drak jeg min øl på steder som Blågårds Appotek på Nørrebro i København, hvor de serverede Pilsner Urquell, 90’eren på Gl. Kongevej Frederiksberg, som er kendt for deres slowbeer, cafeen i Huset i Magstræde, der lavede en god half & half, på Charlies Pub der serverede Hancok fra fad og John Bull Pub der serverede, Guinness og Kilkenny.
Efter den aften besluttede vi os for at tage til Prag, og i påsken 1990 tog vi nattoget til Prag. Vi ”landede” i en mørk og regnvåd by på trist en mennesketom beton banegård, om morgen 6 april kl. 4.45. uden en tjekkisk mønt på lommen. Det var før hævekortets tidsalder, så den eneste mulighed for at veksle penge på den tid af døgnet var på et hotel.
Vi besluttede os derfor at tage indtil centrum for at finde et hotel og da vi stod på stationen, med rygsække, foran kortet over byen og prøvede at orientere os, kom en sød dame hen til os og spurgte, på tysk, om hun kunne hjælpe os. Vi spurgte hende, hvordan man kom til centrum og hvor man købte biletter. Hun fortalte at der gik en metro til centrum og at vi ikke kunne købe billet på denne tid af døgnet og at vi for øvrigt ikke skulle bekymre os billet. Jeg fandt senere ud af, at en metrobillet kostede 20 øre så var vi blevet taget uden billet, havde en bøde nok været overkommelig.
Vi fandt metroen og 10 min efter stod vi af på stationen Nam. Replubliky. Jeg husker tydeligt da vi kom op på pladsen. De mange smukke bygninger det gule lys der spejledes i de våde gader, en Skoda der brød stilheden med dens karakteristiske lyd. I det fjerne hørtes en sporvogn accelerere og kører i retning væk fra os. Der var nogen der sloges på pladsen ellers var den den mennesketomt. Vi var trætte og gik ned af de små gader for at finde et sted hvor vi kunne få noget at spise og få vekslet penge og ikke mindst et sted hvor vi kunne få et værelse. Alt var optaget på hotellerne i centrum, men vi fik dog vekslet lidt penge sort af portieren på det smukke Hotel Pariz, hvor vi indtog en fantastisk morgenmad i hotellets smukke restaurant. Derefter hoppede vi ind i en taxi der kørte os ud til et gammelt socialist hotel i udkanten af byen, Hotel Solidarita, hvor vi tjekkede ind og da vi havde pakket ud, lagde vi os til at sove. Efter et par timers søvn tog vi metroen til centrum. Vi gik rundt og ledte efter nogle af de fantastiske ølstuer som vi havde hørt om den aften på Frederiksberg.
Man skal forestille sig et kommunistisk land lige efter murens fald, så det med at reklamere eksisterede ikke. Man skulle gå efter røgen og lyden!
Efter lidt søgen fandt vi en Budvar ølstue ved navn u Medvidku (De to bjørne), der ligger på adressen Na Perštýně 7 i Prag 1. Vi gik ind og fandt en plads i det store aflange lokale med hvidt hvælvet loft, mørke rustikke træborde, stole og bænke og en masse folk der diskuterede højlydt på et sprog vi ikke forstod. Midt i lokalet var der placeret en hestevogn. På endevæggen hang en stor træbund fra en stor øltønde med påskriften ”Budvar”. På den ene side var der en lang udskæringsbar, med et smukt fadølsanlæg dekoreret med en messingfigur af to bjørne. En tjener klædt i sorte bukser, hvid skjorte med overskæg skænkede fadøl op. Det tager lang tid at skænke en øl i Tjekkiet og det er udskænkeren der bestemmer hvornår øllet er klar til servering. Han bygger øllet op ved at dreje bestemt, men med følelse på en hane, så øllet ikke flyder over i glasset, hvorefter han stiller det til side til skummet er faldet sammen. Denne proces fortsættes 3-4 gange til forholdet mellem øl og skum er i orden dvs. ca. 1/5 – 1/4 del skum. Han skænker en lang række øl op ad gangen og med tjekkernes tørst er det fast arbejde.
Jeg havde endnu ikke fået min første øl i Tjekkiet, men jeg kunne lide hvad jeg så. Det var helt tydelig at her var der tale om meget gammel ølkultur som var meget langt fra den danske.
Der gik kun få minutter efter vi havde sat os så kom der en tjener, klædt i sorte bukser nystrøjet hvid skjorte, med seks halve liter øl i hver hånd. Uden at spørge, serverede han to velskænkede fadøl, gyldent med et kraftigt hvidt skum. Han tog to ølbrikker, lagde dem på bordet og stillede en øl på hver, hvorefter han tog en hvid blok med hvide sedler frem, satte 2 streger på den øverste og lagde seddelen på bordet. Så gik han videre til næste bord. Hurtigt og effektivt!
Vi var meget tørstige efter kold øl. Den lange togtur på 26 timer og de mange timer vi havde brugt på at finde et hotel, havde ”sat sine spor”, så vi glædede os helt vildt til en god øl, en øl vi havde ventet på siden en vinteraften i en lille lejlighed på Frederiksberg.
Vi sagde skål og god ferie til hinanden og tog stor slurk, stillede glassene tilbage og kiggede på hinanden og smilede. Øllet var bare skønt! Blødt, lækkert og indbydende. Ikke for bittert og ikke for sødt, men meget aromatisk humlet, skønt maltet, måske med en snert vanilje. Har senere læst, at det der skaber den gode smag i Budvar er, anvendelsen af Mæhrisk malt fra Hanasletten i omegnen af byen Olomouc, saazer humlen fra den tjekkiske by Zatec (på tysk Saaz), det bløde vand fra bryggeriets egen 300 m dybe brønd, den 90 dage lange lagring og ikke mindst serveringen. Jeg tog endnu en slurk af det herlige øl, denne gang for at se hvor meget jeg kunne drikke i en slurk. Øllet gled bare ned igennem svælget, halsen og ned i maven og læskede dejligt. Der var nu kun en slurk tilbage i glasset. Inden jeg havde fået drukket den sidste slurk kom tjeneren, med hænderne fulde af øl, hen til bordet og stillede en ny øl foran mig, satte en tredje streg på regningen og gik videre. Hurtigt og effektivt! Jeg var faktisk imponeret over deres effektivitet og hele deres kultur omkring øl. Man sætter sig ned og så kommer øllet af sig selv. Man bliver ikke afbrudt i de samtaler man er i gang med, fordi man skal op og hente øl. Måske er det derfor, at samtalerne kører højlydt på de tjekkiske ølstuer, der sammen med akustikken i de hvælvede lokaler, skaber den gode stemning.
Vi fik en øl til, betalte de 7 kr. for de 5 ½ l. øl vi havde fået.(til sammenligning kostede en ½l Tuborg fadøl 15 kr. ), gik ud og forsvandt ud i Prags våde brostensbelagte gader, hvori den gullige farve fra gadebelysningen spejlede sig i, på jagt efter flere øloplevelser.