29. august, 2005

staropramen dark

Beskrivelse

Staropramen DarkStaropramen Černý er et typisk eksempel på en bøhmisk mørk lager. Selvom den ofte karakteriseres som en mørk münchner lager, er det nærliggende også at påpege slægtskabet med den tyske schwarzbier fra Thüringerwald. De bøhmiske mørke lagerøl adskiller sig fra de tyske varianter ved at være mere tørre end søde i smagen. De mørke lagerøl har oprindelse i mindre skånsomme maltningsmetoder der var normale før industrialiseringen.

Staropramen Černý har en kastaniebrun farve med et rødt skær, en kraftig og luftig hvid skumkrone og en beskende kulsyrudvikling. Øllet fornemmes blød og har en let sødlig smag der balanceres med tørheden fra den ristede malt der giver de øllet en kaffeagtig aroma. Eftersmagen er lang og tør med toner af kaffe og karamel.
En god og let drikkelig tjekkisk mørk lager med en moderat sødme. Øllet har en fin balance mellem det tørre /bitre og det søde.

Bryggeri

Interbrew Tjekkiet
Email
Website

Importør/Forhandler

Carlsberg

Oprindelse

Tjekkiet

Øltype

Mørk Bøhmisk lager

Alkohol

4,4 % alc.vol

Plato

Ukendt

Gæring

Undergæret

Humlesorter

Saazer

Malttyper

Pilsnermalt (mæhrisk)