2008

BudÉjovickÝ Budvar Tmavý

Beskrivelse


Budvar Dark, Mørk Budvar, Budvar tmavy

Efter 50 års fravær valgte bryggeriet i 2004 at reintroducere Budvar mørk lager, med udgangspunkt i en 50 år gamle opskrift. Budvar mørk lager er brygget på ristet malt, hel saazer humle og vand fra bryggeriets 300 m. dybe brønd. Der bruges fire forskellige malttyper til Budvar mørk lager. Udover den klassiske lyse pilsner malt fra Hana sletten i området omkring byen Olomouc i Mæhren, brygges øllet på en blanding af münchner-, cara- og ristet malt.

Budvar Tmavý er en klassisk tjekkisk mørk lagerøl. Farven er sort og den har en kraftig beige skumkronen. Øllet har en delikat smag med toner af karamel og kaffe der blander sig med den den fine bitterhed fra Saazer humle. Efter smagen er lang med en behagelig maltet sødme der blander sig fint med tørheden fra de anvendte ristede malte.

En mørk lager i topklassen! På en og samme tid, fyldig, forfriskende og let drikkelig. Balancen mellem det søde og det ristede, der er problemet i nogle af de tjekkiske mørke lagerøl, der ofte bliver for søde, er perfekt i Budvar Tmavý.

Bryggeri

Budweiser Budvar
Karoliny Světlé 4
370 21
České Budějovice
Tjekkiet

Email
Website

Importør/Forhandler

Carlsberg (Grossist)

Oprindelse

Tjekkiet

Øltype

Tjekkisk mørk lager

Alkohol

4,7 % alc.vol

Plato

Ukendt

Gæring

Undergæret

Humlesorter

Saazer

Malttyper

Pilsnermalt
Münchner
Karamalt
Ristet malt