5. August, 2003

Xingu - det sorte Øl fra Brasilien

For os danskere, er øl nok ikke det vi først forbinder med Brasilien. Men faktisk drikkes der temmeligt meget øl i Brasilien og landet huser da også en af verdens største bryggerisammenslutninger AMBEV, der i 2004 fusioneret med belgiske Interbrew til InBEV. Det lokale brasilianske marked domineres af de tre store bryggerier Cervejarias Kaiser, Cervejaria Brahma og Antarctica Paulista. Der sælges også en del importerede og licensbryggede internationale mærker.

Modsat de fleste andre latinamerikanske lande, har Brasilien ikke været underlagt den spansk/habsburgske indflydelse, hvilket har betydet at bryggertraditionen i Brasilien, ligesom i USA, har været mere præget af tyske immigranter end østrig-ungarske. I byen Blumenau, som er grundlagt af tyske udvandrede, har man ligefrem holdt oktoberfest siden 1983. Det er faktisk gået hen og er blevet den næststørste folkefest efter karnevalet i Rio de Janeiro.

Det er forhåbentligt ikke brygmesteren!Æren for at vi i dag kan nyde en Xingu tilfalder dog hverken tyske immigranter eller brasilianske indianere, men derimod fem amerikanske kvinder i staten Vermont i det nordligste USA. De fem kvinder var i midten af 1980erne så trætte af det uspændende amerikanske udvalg, at de i 1986 stiftede Amazon Inc. (Ej at forveksle med den store Internet boghandel). Deres forretningsidé var at lokalisere og importere unikke øltyper med henblik ikke bare det amerikanske, men også det globale marked. Under ledelse af Anne Latchi, hyrede firmaet ølhistorikeren Alan Eames til at hjælpe dem med at identificere sådanne øltyper. På baggrund af tyskeren Hans Stadens værk fra 1557 'Wahrhaftige Historia...' vidste de at Tupinamba indianerne - udover at være kannibaler - også bryggede øl af byg og maniok. Derfor var det naturligt at undersøge om sådant øl stadig forekom blandt de mere afsondrede indianerstammer der ikke var 'ødelagt' af europæernes traditioner (i mere end en forstand). Alan Eames fandt hvad han søgte ved floden Xingu (Udtales Shin-gu), hvor stammer som Kayapo, Txucahamei , Xicrin, Arara, Assarini stadig levede et rimeligt traditionelt liv.

Brygning i AmazonasDa Eames havde fundet sin kandidat begyndte han at kigge efter et egnet bryggeri, der var villig til at fremstille det særprægede sorte øl med henblik på eksport. Efter langs tids søgen fandt han endeligt et lille regionalt bryggeri i provinsen Santa Catarina i den sydligste del af Brasilien. Her var den tyske indflydelse dog så stærk, at man gik på kompromis med de oprindelige forskrifter og bl.a. droppede maniok rødderne. Det færdige øl opkaldtes selvfølgeligt efter floden Rio Xingu , hvor Eames havde fundet opskriften.

Vestens XinguIdag brygges Xingu på sydamerikanske bygsorter der er ristet over åben ild. øllet krydres med den tyske humlesort Hallertau og amerikanske humlesorter fra Yakima, WA. Det er netop brugen af Sydamerikanske bygsorter og den hårde ristning af malten, der gør Xingu til noget særligt. Modsat sine tyske artsfæller Schwarzbier fra Thüringer Wald, der ofte kan virke lidt tynde og søde, er Xingu overraskende fyldig og kompleks og den balancere fint mellem det søde og det bitre. Xingu adskiller sig fra de britiske portere og stout ved at være undergæret.

Xingu i BrasilienØllet har siden sin introduktion opnået et stort internationalt publikum. I dag ejes Xingu af det store Cervejarias Kaiser der tapper det på forskellige flasker og etiketter, alt efter hvilket marked der skal afsættes til. I USA og Europa sælges det med kunstneren Eric Greens etikette - en etikette der referere til det eksotiske trope liv i Amazonas. I Brasilien derimod tappes øllet med en mere traditionel og elegant etiket. Et godt vidnesbyrd om hvor afgørende den rette historie er for vores valg af produkt.

Vi kan kun håbe, at der kommer flere spændende initiativer af denne slags fra Amazon Inc. eller af lignende aktører på det globale ølmarked. Der er mange øltyper, der er forsvundet og vil forsvinde, hvis ikke fokus bliver rettet mod de markedsmuligheder der trods alt er for de særprægede øltyper udviklet over flere hundrede år. Alle har de deres egen historie, der forklarer, hvorfor netop de brygges og smager som de gør. Man kan kun håbe at Xingu's succes vil få flere store bryggerier til at bruge mere tid på at berige markederne med oprindelige øltyper og deres fantastiske historier.

Og så vil vi da lige sige tak til Kaya Nørgaard for hendes gode initiativ med at bringe et par flasker hjem til Danmark.