19. August, 2003

Humlartorken i NÄsum

HumlatorkenIgennem flere hundrede år har der været dyrket humle i Sverige og så tidligt som 1442 var det ved lov (Christoffer af Bayerns landslag fra 1442) bestemt, at alle bønder skulle dyrke mindst 40 humleplanter for at sikre landets selvforsyning og mindske importen fra Tyskland og Bøhmen. Loven blev først ophævet i 1860, men allerede i det 17. århundrede var der etableret en større kommerciel humleproduktion i Sverige, centreret om to områder i henholdsvis det nordøstlige Skåne og Jänshögs sogn i Blekinge.

I 1843 bryggede Fredrik Rosenquist i Åkershult den første bayerske lagerøl i Sverige. I de efterfølgende årtier blev der, overalt i landet, grundlagt dampdrevne bayerske lagerølsbryggerier med tilflyttede tyske brygmestre. Disse brygmestre ændrede efterspørgslen væk fra de svenske til de centraleuropæiske humlesorter. Resulatet blev at i slutningen af det 19. århundrede, var al kommerciel dyrkning af humle i Sverige, nået et foreløbigt afsluttet stadie. Humle blev kun dyrket til husbehov i enkelte egne såsom på øen Gotland, hvor der den dag i dag bruges til øens førindustrielle bryg, det stærke og røgede Gotlandsdricke.

NäsumdalenI 1910 forsøgte den svenske bryggeriforening at genoplive den svenske humleproduktion i området Norra Vram ved Söderåsen. Succesen udeblev dog grundet dårlige jordbunds- og klimatiske forhold, men kimen til idéen om at genoplive den svenske humleproduktion var lagt. I 1921 kom bryggeren Axel Andersson og professor ved Lunds Universitet Hjalmar Nilsson til Näsumdalen i det nordøstlig Skåne for at undersøge mulighederne for at genoplive humleproduktion der. Valget af netop Näsumdalen var ingen tilfældighed. Begge havde de studeret den verdensberømte botaniker og professor i medicin Carl von Linné, der gennem sine studier af den svenske botanik, havde fundet, at humlen i Näsumdalen var af særlig høj kvalitet.

Missionen lykkedes for de to humlemissionærer, og samme år blev de første humlestiklinger plantet i dalen og i 1923 kunne man høste den første humle. Humleproduktionen i Näsumdalen fortsatte frem til 1959, og de op til syv meter høje planter satte sit præg på landskabet. Da produktionen var på sit højeste i 1950'erne var der i dalen 51 humleproducenter, der tilsammen dyrkede 34.000 planter, svarende til et udbytte på 8 ton tørret humle eller 1-2 % af Sveriges samlede behov.

Svensk humleplukkerHumle er en besværlig plante at have med at gøre. Hvis dens egenskaber som bitter- og aromaurt skal bevares skal den inden for et døgn tørres. I gamle dage var tørringen af humle et arbejder, der foregik dag og nat i høsttiden. Tørringen foregik i en såkaldt humletørrer, en bygning konstrueret til formålet. Den friske humle spredtes ud i tørrekasser med en bund af net. Varm luft ledtes op gennem et rørsystem i bygningen og ud under humlen. I bygningen var der adskillige tørrekasser i lag. Når humlen i det nederste lag var tørt, blev det fjernet og de ovenliggende lag blev hældt en etage ned, og så fremdeles. Temperaturen måtte ikke overstige 60 °C, idet det forringede humlens kvalitet som tilsætning i øllet. Det tog ca. 5 timer at nedbringe 8-10 % af vandindholdet i humlen og grundet den langsommelige og omstændige tørringsproces, var det forbundet med et stort ansvar, at tørre humle. I Näsumdalen havde man én stor humletørrer, en Saazermodel fra sidst i 1920'erne. Den var placeret på Humlegården , hvor hele dalens humleproduktion blev tørret. Men med humleproduktionens ophør mistede den sin funktion og forfaldt langsomt med tiden.

Näsum ølletDen 25. marts 1992 besluttede en gruppe kvinder, med tilknytning til dalens landbrug, at dette kulturhistoriske levn fra dalens fortid som Sveriges vigtigste humledistrikt skulle bevares, og de grundlagde foreningen Humlebygget. En del af foreningens arbejde var at indsamle midler til det omfattende restaurerings arbejde og gøre dalens humlehistorie til en turistattraktion. Den 9. juli 1994 åbnede en cafe og den 7. maj 1995 et vandrehjem i den smukt restaurerede bygning. Ydermere genoptog man produktionen af en af egnens humlesorter, Svalöf krydsning 85, i folkemunde kaldet Mauritz (efter Mauritz Paulin, der havde det betroede job, at veje de enkelte bønders høst).

Humlebygget har i dag 200 humleplanter, som høstes ved månedsskiftet august-september og tørres i bygningen. Høsten varer i tre dage fra 31/8-2/9, og i forbindelse med høsten afholdes der en fest, Humlens dag, med musik og dans på svensk vis. Den samlede høst giver ca. 100 kg. tørret humle, der bruges i produktionen af Humlebyggets eget øl Näsumaøl, som serveres på stedet og kan købes på egnen. øllet produceres i Slottskällans bryggeri AB i Uppsala og en del af overskuddet fra salget går til at holde Humlebyggets humleproduktion i live.

Et besøg på Humlegården, der kun ligger 120 km fra Malmø i retningen mod Karlskrona, er et besøg værd. På stedets dejlige terrasse har man en flot udsigt over dalen, Näsum by og Ryssberget i baggrunden, og med stedets egen øl i glasset, kan man næsten foranlediges til at tro, at man sidder i en tysk Keller i Franken.